At blive forældre er ikke altid så let. Det kan komme bag på en, hvad det kræver af energi og overskuddet kan let forsvinde, når man ikke får søvn nok eller oplever forstyrrende tanker og følelser.
At blive forældre er en af de helt store overgange i livet for både mor og far.
Man er på barsel uden så meget kontakt til det liv, man plejer at være en del af, hvilket kan være et savn.
Man har ikke så meget fokus på eller energi til hinanden som før.
Man bliver i tvivl, om man kan klare opgaven og kan føle sig tynget af oplevelsen af ansvar for barnet og fremtiden.
Hvordan håndterer man de svære følelser, der kan opstå, hvis man ikke umiddelbart føler tilknytning eller kærlighed til sit barn fra starten af?

Hvordan bliver man som kommende forældre klar til ansvaret og opgaverne, og hvordan bruger man sin egen baggrund på en god måde? Også når den måske ikke har været optimal eller er blevet påvirket af psykisk eller fysisk sygdom, eller man er vokset op i en svær familie med problemer.

Hvordan støtter man bedst de helt små børns trivsel og udvikling og det at blive en familie  sammen som forældre – også når det ikke altid går, som man håber eller der opstår uventede vanskeligheder?

Det er nogle af de ting, vi vil kunne tale om, og der kan være mange flere emner.