Se her, hvis du/I har brug for hjælp fra erfaren psykolog
Jeg tilbyder samtaler/terapi individuelt, til forældre/familie, samt parterapi.
Jeg kan hjælpe dig og eventuelt din familie med afdækkende, støttende og terapeutiske samtaler. Sammen finder vi ud af, hvor der er vanskeligheder, og hvordan du eller I har brug for at få hjælp og støtte.
Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe med at finde din vej til et godt liv med en bedre trivsel. Jeg vil bruge min viden som erfaren psykolog til at finde de løsninger, der er virksomme for dig, så det kan lykkes dig at genfinde egne ressourcer og nyt håb.
Hvad kan jeg hjælpe dig/jer med?
Helt konkret kan du hos mig få hjælp, hvis der er problemer med:
- stress, angst og depression
- følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med graviditet, fødsel og den første tid med barnet
- kriser i familielivet – forældreroller – familiedannelse
- kontakt og nærvær mellem børn og forældre
- påvirkning af og kriser i parforholdet
- parterapi
- problemstillinger i forbindelse med barnløshed og adoption
- svære følelsesmæssige oplevelser
- reaktioner på skift og ændringer i livet
Mit mål som psykolog
Mit mål som psykolog er at skabe et varmt, trygt og personligt rum, hvor du oplever at blive set og hørt og får hjælp til at undersøge og håndtere de udfordringer, du står i.
Vi møder alle kriser i vores liv og nogle gange kan det være starten på en positiv udvikling, selvom det lige nu føles svært og helt uoverskueligt.
Det hjælper at kunne dele det svære og i en periode kunne få støtte fra en fagperson, der kan hjælpe med at genopbygge ro, stabilitet og håb.
Jeg vil glæde mig til at møde dig/jer.
Klientudtalelser
Klientudtalelser
Her finder du mig
Jeg holder til i hjertet af Aarhus i det gamle latinerkvarter i Badstuegade ved Pustervig Torv oven på Panduro Hobby. Vi er her flere psykologer samlet i et klinikfællesskab.
Det er let at komme hertil med Letbanen eller bus, og er du i egen bil er der p-hus i Magasin, Navitas og Borggade.