Læs her, hvis du vil vide, hvordan man kan få og vedligeholde et godt parforhold – også resten af året.
- Afstem jeres forventninger.
Snak sammen om, hvad der vigtigt for jer i jeres parforhold og hvilke forventninger og drømme I har til jeres liv sammen. - Invester i parforholdet.
Brug tid sammen. Del gerne interesser og oplevelser og prioritér hinanden. - Hold bolden på din egen side, når der opstår kriser.
Hvad kan du tage ansvar for at gøre, for at forbedre situationen? Løs ikke tingene i vrede. Vent til der er ro på til en ordentlig dialog . - Vær parat til at indgå kompromisser fremfor at forvente at få ret.
En god dialog, der ser begges perspektiver og lander godt er guld værd. - Giv hinanden plads.
F.eks. til at se venner hver for sig og have interesser man ikke nødvendigvis er fælles om. Det kan give glæde, inspiration og noget nyt at tale om. - Motivér og støt hinanden til at man løbende kan udvikle sig og tackle nye udfordringer i sit liv.
- Se hinandens stærke og svage sider og accepter, at vi alle har begge dele.
- Gør det til en god vane at tale åbent sammen om tingene, også – og særligt – når det er svært.
- Glæd hinanden!
Hav fokus på de små ting, der viser, at I er opmærksomme på hinanden og registrer, når der er gode og dårlige dage. - Informér hinanden løbende om udfordringer og vær åben, hvis der er brug for særlig hensyntagen eller hjælp, fordi man er presset i en periode.
- Find løsninger sammen og vær opmærksom på altid at reparere skaden, hvis I har været uvenner eller uenige.
- Fortæl af og til hinanden, hvor vigtige I er for hinanden og hvad der virkelig betyder noget i jeres indbyrdes forhold.
Hav et rigtigt dejligt parforhold – ikke kun Valentines dag, men resten af livet. Held og lykke.